Sidst opdateret d. 26-04-2010
RMRBoxx

Linux maskotten Tux Psion computere i alle varianter

Anmeldelse: RMRBoxx
Version: 2.11
Licensform: Shareware
Pris: £10
Anmelder: Michael Degn
Anmeldt: 25-03-2002
Producent: RMR Software & FatCatz
Platform: EPOC
Testet på: 5mx, netpad & S7

RMRBoxx

Sokoban til Epoc har efterhånden eksisteret siden systemet kom frem, men den aldrende v1.09 fra 1999 trængte virkelig til en opdatering. Den er her nu i form af v2.11 fra 2002. Nu er der farveunderstøttelse og kompatibilitet med øvrige Epoc maskiner, undtagen Osaris.

Hvis man opgraderer fra en tidligere version, skal man dog være opmærksom på følgende:

  • Den nye version er ikke bagudkompatibel med ældre versioner
  • Hvis man har registreret den gamle version, skal man passe godt på sin registreringskode, da den nye version sletter næsten alt fra den gamle, inklusive registreringsfilen (RMRBoxx.reg)
  • I den gamle version var der en Level Editor - denne er fjernet i den nye version, og understøttes ikke længere

Den nye version bygger på et koncept, hvor der bruges Sokoban (.txt) eller XSokoban (.xsb) niveau formater. Som standard har v2.11 en RMRBoxx.txt fil med 75 niveauer, men det er ikke lige sådan at indlæse filen. Den befinder sig i C:\System\Apps\RMRBoxx\ - men filvælgeren i RMRBoxx tillader ikke adgang til Systemmappen. Man skal så selv kopiere eller klippe filen og indsætte den et andet sted (jeg oprettede en ny mappe C:\RMRBoxx).

I al enkelthed går spillet ud på, at lagerforvalter Joey Boxx på hvert niveau skal flytte alle kasserne til deres bestemmelsessted, men de er så tunge, at stakkels Joey kun kan flytte én kasse ad gangen ved at skubbe den. Det lyder vel ikke så forfærdelig svært, eller? - tja, der er bare det lille men, at nogle af kasserne står i vejen for hinanden, og kommer man til at lukke nogle kasser inde, kan Joey ikke få fat i dem igen, så derfor skal der tænkes lidt utraditionelt for at løse opgaven.

Hvis man har gennemført alle 75 niveauer eller bare vil prøve nogle andre kan man enten designe sine egne i Word eller et tekstredigeringsprogram eller downloade nogle gratis fra Internettet.

RMRBoxx er et sjovt spil og bør ikke sammenlignes med andre gode spil til Epoc. Det er i en kategori for sig, men minder alligevel lidt om et puslespil. Jeg synes det er rart med lidt afveksling mellem de forskellige spil. På den måde kan man altid vælge det, der lige passer til ens aktuelle humør.

rmrboxx



Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle

Copyright © Michael Degn, 2002-2022.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.
Tilbage til toppen
Tilbage til SymbianOS
Tilbage til forsiden

Valid XHTML 1.0! Valid css

Besøg siden 28.09.2003