Sidst opdateret d. 26-04-2010
Konvertering af Psion filer uden en Psion

Linux maskotten Tux Psion computere i alle varianter

Publiceret 21-11-2003

Efterhånden som tiden går er der flere og flere som kommer i den situation, at deres Psion pludselig dør og de står så med en masse data som ligger i EPOC formatet. Det er så godt som umuligt at anskaffe en ny Psion, så ofte skal der skiftes platform.

En del af dataene kan dog konverteres uden at have en Psion. Artiklen her vil afdække mulighederne.

For at komme i gang kræves der at PsiWin 2.3.3 er installeret. Tidligere versioner kan også bruges, men vil sandsynligvis give problemer af den ene eller anden art.

Start med at gå ud på skrivebordet på PC´en og klik på My Psion.



PsiWin forsøger nu at etablere forbindelse til Psion, men da den jo ikke er der, fremkommer dette billede:



Det er bare at trykke Cancel. Næste skridt er at starte konverteringsdelen op - Psion | Convert files



Her er nogle eksempler. Jeg har udvalgt nogle filer til konvertering og placeret dem i C:\Udvikling for nemheds skyld. Vær opmærksom på at komplicerede Epoc databaser muligvis ikke kan konverteres til Microsoft Access format, men så kan CSV formatet istedet benyttes.

Der kan kun vælges en fil ad gangen, så det kan godt blive trivielt hvis man skal konvertere mange.

  

  

  

Når en konvertering er fuldført ser det sådan ud.
Filer som kan konverteres er:
  • Epoc Data
  • Epoc Word
  • Epoc Sheet
  • Epoc Jotter
  • Epoc lydfiler
Bemærk at filer som er beskyttet med kodeord ikke kan konverteres.

Når vi taler om Epoc Agenda og tredjeparts-filer kan PsiWin ikke længere klare opgaven. Der er så to muligheder, enten at få fat på en Psion og udtrække filerne i et format som kan bruges eller få fat i OPL SDK og installere emulatoren samt de forskellige applikationer.

Epoc Agenda kan enten synkroniseres med Outlook (eller en anden klient) eller dataene kan udtrækkes med vCal og laves i dette format og importeres i Outlook.

Her et par eksempler på konverterede filer.





Slapstic lydfil

God kamp!


Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle

Copyright © Michael Degn, 2002-2022.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.
Tilbage til toppen
Tilbage til SymbianOS
Tilbage til forsiden

Valid XHTML 1.0! Valid css

Besøg siden 28.09.2003