|   Forside  |   Download  |   Links  |   Diverse  |   Projekter  |   Linux  |   Windows  |   SymbianOS  |   Nyheder  |

Det hele startede i 1980, hvor Psion's grundlægger og nuværende bestyrelsesformand, David Potter, drømte om at starte sit eget firma.

Han ville gerne kalde det for PSI (Potter Scientific Instruments), men PSI var allerede registreret, så han endte med at tilføje ON, og således opstod PSION. Vittige folk har siden døbt det "Potter Scientific Instruments Or Not"

Den gode David var en opfindsom gut og han lavede noget enestående genialt, da han designede det så velkendte PSION logo. Mange har sikkert tænkt over hvad disse underlige tegn, der befinder sig ovenover bogstaverne er for noget. Det er såmænd bogstaverne, der er skåret igennem og placeret i forhold til hinanden. Faktisk kan man lave hele alfabetet (A-Z, men desværre ikke æ, ø og å) på den måde.

I 1984 udkom så den første af hans maskiner, Organiser I - en lille sag med formidable 2kB hukommelse. Heldigvis kunne maskinen udvides, idet der var indbygget 2 udvidelsesporte, hvori man kunne indsætte en 'datapak'. Ulempen ved disse datapak var imidlertid, at de skulle udsættes for ultraviolet lys for at blive formateret. Senere kunne visse formateres i maskinen.

Skærmen var meget lille. Der kunne kun være 16 tegn på en enkelt linie, men hermed var der nu taget hul på et sandt eventyr. Styresystemet i denne maskine hed ganske enkelt Psion.

Efterfølgeren, Organiser II CM udkom i 1986 og var nu vokset til 8kB. Der kunne stadig kun være 16 tegn, men over 2 linier. Processoren var en HD6303X på 0,92MHz. Samme år udkom en variant, Organiser II XP. Specifikationerne var de samme på nær, at den kunne fås med 16 eller 32kB.

I 1988 udkom sidste model i Organiser familien. Det var en Organiser II LZ. Skærmen var nu vokset til 20 tegn over 4 linier, og maskinen kom i en 32 og 64kB version.

1989 blev året, hvor SIBO blev introduceret. Dette var et 16-bit styresystem. Det skete i form af 2 nye maskiner, MC200 og MC400/Word.

MC200 var en maskine på 128kB, skærmopløsningen var nu vokset til 640×200 punkter og der var proppet en 80C86 processor i på 7,68MHz. De gamle 'datapak' var blevet udskiftet med de moderne SSD (Solid State Disk), der kunne fås i 2 varianter; Flash SSD og RAM SSD, og der var 4 udvidelsesporte, hvoraf den ene var til opgradering af OS. Flash SSD fungerer bedst til lagring af programmer og data, der sjældent skal ændres, da denne type SSD skal formateres for at genvinde spildpladsen. RAM SSD fungerer helt modsat, da man får spildpladsen tilbage ved komprimering af sine filer, men denne type SSD kræver et lille batteri til at sikre sine data. Når RAM SSD'en sidder i Psion maskinen, får den strømmen herfra. MC400/Word var magen til, blot var der 256kB hukommelse og en skærmopløsning på 640×400.

Samme år blev MC600 ligeledes lanceret. Den adskilte sig dog ved at køre DOS version 3.2 og have mærkværdige 768kB hukommelse. Skærmopløsningen var på 640×200. Den kunne udvides med 1MB intern disk og OS i flash RAM.

INNOVATIONEN

Desværre blev disse MC maskiner aldrig den succes, Psion havde håbet/forventet, men det gav Psion tid til at forberede næste generation. Den kom så i 1991, hvor Psion introducerede Serie 3. Serie 3 kørte stadig på SIBO (i nogle kredse også kendt som EPOC16) operativsystemet. Udkom i en 128 og 256kB version. Processoren var en NEC V30 på 3,84MHz og skærmopløsningen var på 240×80 punkter. Der var 2 SSD udvidelsesporte.

Serie 3 blev introduceret i Danmark i 1993 og kunne fås i en dansk version med dansk styresystem (i ROM'en lå der flere forskellige sprog man kunne vælge imellem, når man startede maskinen op første gang) og naturligvis dansk tastatur. Maskinen havde seriel kommunikationsport og kunne køre op til 9600 baud.

Man kan roligt sige, at Psion med denne nye serie håndholdte var hoppet i den gule førertrøje. Mens stort set alle andre var skeptiske overfor begreber som håndholdt og lommecomputer, og derfor ikke troede på deres berettigelse, var Psion derimod klippefast og udviklede deres innovative koncept.

Efterfølgeren kom kort og godt til at hedde Serie 3a og udkom også i 1993. Også denne model kom på dansk, om end det blev den sidste. Den første af slagsen havde 256 eller 512kB hukommelse, men det var kun 512kB versionen, der blev lanceret i Danmark. Skærmopløsningen var lige blevet 4-doblet til 480×160 punkter. Processoren var igen en NEC V30H, men clockfrekvensen var nu klokket op til 7,68MHz. På denne maskine kunne den serielle kommunikation nu foregå op til 19200 baud. Som noget nyt var der kommet en "Diamant" tast. Den kunne bruges til at springe mellem bestemte funktioner i statusvinduet. En ganske nyttig funktion.

De efterfølgende år kom der flere 3a/c/mx modeller, men nu kun på engelsk. Markedet var blevet for lille til en dansk eller i det hele taget skandinavisk version.
Series 3a - 1995 - 1MB/2MB - ekstra software (Spell & Thesaurus)
Series 3c - 1996 - 1MB/2MB - infrarød port, kommunikation op til 57600 baud - på de første modeller var der ingen backlight, men det kom ved de senere (blev allerførst introduceret i USA, siden Europa, ja ja)
Series 3mx - 1998 - 2MB - nu var der kommet power på drengen... en saftig sag af en NEC V30MX processor på hele 27,68MHz
Hvor utroligt det end lyder, så var denne 3mx faktisk end del hurtigere end Series 5.

Ind i mellem disse kom der lige et par afstikkere - Siena i 1996 og Workabout i 1995. Siena var nærmest en halv Serie 3a med en skærmopløsning på 240×160 punkter. Havde 512kB eller 1MB, og der var ingen udvidelsesmuligheder til SSD. Til at beskytte den, havde den et sammenklappeligt låg.
Workabout'en var en mærkelig fætter, idet den slet ikke lignede nogen af de andre Psion maskiner. Man kan nærmest kalde den for en håndterminalscanner, og det er da også det den primært er til. Blev i øvrigt købt af det danske færdselspoliti. I 1998 kom selvfølgelig Workabout mx med samme processor som Series 3mx.

I 1997 skete der så noget banebrydende igen - Series 5 blev lanceret. Grunden til springet fra 3 til 5 skal findes i østens mystik. Der betyder 4 nemlig ulykke og det der er værre, og da Psion gerne ville ind på dette lukrative marked, måtte man tilpasse sig deres skikke og fordomme.

Denne maskine havde fået et nyt styresystem - EPOC (i starten kaldt EPOC32), der er et 32-bit styresystem. Dette nye styresystem muliggjorde nu bl.a.; brug af en pen på den trykfølsomme skærm, indsættelse af objekter i dokumenter og lange filnavne på op til 255 tegn. I og med at styresystemet var anderledes, betød det, at det ikke længere var kompatibelt med Serie 3/a/c/mx, men med PsiWin kunne man foretage en een-vejs opgradering af sine brugerfiler, som f.eks., databaser, tekstdokumenter, regneark og kalendere. Programmer til Serie 3/a/c/mx kunne ikke køre på Series 5. Dog kunne programmer skrevet i OPL kompileres til at køre på Series 5, men de skulle omskrives en del først. Der kunne heller foretages infrarød overførsel mellem 3c/mx og Series 5, da de anvender hver sin Ir-protokol.

Som sagt, skærmen var trykfølsom med en opløsning på 640×240 (halv VGA) og havde backlight funktion. For at udnytte dette nye styresystem, og naturligvis også for at gøre maskinen nogenlunde hurtig, var man gået over til en ny processor arkitektur, nemlig en såkaldt RISC ved navn ARM 710 på 18,432MHz.

Nu var SSD udvidelsesportene forsvundet og der var i stedet kommet én port til CF kort type I. Til gengæld er disse kort fysisk mindre, har meget mere lagerplads og måske bedst af alt, de skal ikke længere formateres for at genvinde pladsen. Der blev lavet en Series 5 model til det danske marked, som havde æ, ø og å liggende på tastaturet, og som kunne aktiveres med Fn+tast. Det var noget helt nyt med en Fn tast. Ikke nok med det, der var også dukket en Ctrl tast op og samtidig var Psion og Diamant tasterne forsvundet. Idéen bag dette var at gøre Series 5 så anvendelsesmulig som muligt med en rigtig bærbar PC.

Den originale Series 5 (nu om stunder kaldt Series 5 classic) blev fremstillet i ER1 og ER2 versioner. I Danmark er der kun solgt ER2. Ved at installere Message Suite v1.52, kunne man opgradere maskinen til ER3. Det betød, at man udover e-mail + fax + web program fik nogle nye funktioner på sin maskine.

Samtidig med at Psion sendte denne maskine på gaden, skete der noget oprørende i Psion organisationen. Deres software afdeling ophørte med at eksistere som en selvstændig del af koncernen, og indgik i stedet i joint venture selskabet Symbian limited, der består af; Psion, Nokia, Ericsson og Motorola. Planen var at skabe en stærk alliance og udvikle fremtidens software til PDA'er og især mobiltelefoner, herunder smartphones.

NEDTUREN

Som traditionen fordrede, kom der jo også en efterfølger her - Series 5mx i 1999. De fejl og mangler der var på Series 5 var til dels rettet nu. Series 5mx havde nu 16MB RAM, en ARM 710T processor på 36,864MHz, indbygget Email program, Jotter program og en NOGET forbedret skærm. Som add-on var der Web og Java understøttelse.

Man kan på mange måder sige, at 1999 blev et skelsættende år for Psion. Selvom der skete en udvikling af produkterne, bød året også på afvikling. Det skete i form af en pressemeddelelse, hvori Psion udmeldte, at de stoppede udviklingen og produktionen af Series 3mx (produktionen af de tidligere Serie 3 maskiner var forlængst ophørt). Dette ramte som en chockbølge gennem Psion verdenen. Meningerne var mange om dette nu var rigtigt eller ej, men uanset hvad, så talte salget af disse maskiner sit eget tydelige sprog, det var for nedadgående og med en forældet teknik i forhold til konkurrenterne, var løbet simpelt hen kørt. I stedet blev ressourcerne lagt i nyudvikling.

Denne nyudvikling udmøntede sig i 3 nye modeller; netBook'en, Series 7'eren og Revo'en, alle i 1999.
netBook blev primært fremstillet til uddannelsesområdet og virksomheder med Ethernetløsninger. Dette flagskib blev udstyret med det ypperste Psion kunne præstere på daværende tidspunkt. En trykfølsom 7,7" STN LCD farveskærm på 640×480 punkter i 256 farver, 32MB RAM, der kunne opgraderes til 64MB med et DIMM modul - men man skal lige huske på at OS ligger i RAM på denne maskine, og derfor fratrække godt 16MB. Som noget nyt var der 4 brugerdefinerbare ikoner i venstre side. Ganske praktisk til at definere sine 4 yndlingsprogrammer. Udover den almindelige CF kort type 1 port, var der nu også en CF kort type II port, der samtidig kunne bruges til PC kort. Via PC kort var der understøttelse af Ethernet. Til at drive hele herligheden blev der brugt en StrongARM SA-1100 processor på 190MHz.
Maskinen har det fedeste tastatur med 58 taster i fuld størrelse, dog meget tæt pakket og er bundet ind i lækkert sort læder.

Da denne maskine var meget dyr i anskaffelsespris og på visse punkter virkede overdimensioneret i forhold til hvad den private bruger havde brug for, kom der efter massive krav en neddroslet udgave - den velkendte Series 7.
Denne maskine har kun 16MB RAM, men kan opgraderes til 32MB med et såkaldt DIMM modul, og da OS befinder sig i Flash ROM (er en opgraderbar ROM) kan man godt få noget fornuftigt ud af denne opgradering. Er faktisk nødvendig hvis man agter at køre hukommelseskrævende programmer, idet man skal bemærke, at p.g.a. den større skærm samt farverne, kræves der meget mere hukommelse for at afvikle et program på denne type computer. Typisk vil hukommelsesforbruget være 4-7 gange større end på 5mx.
Processoren er stadig en StrongARM SA-1100, men neddroslet til 132,71MHz. Der er heller ikke understøttelse af Ethernet på S7. Dette skyldes, at der er anvendt et andet bundkort, som kun kan trække 450mA og der kræves 750mA til Ethernet. S7 er bortset fra disse småting identisk med netBook, bortset fra det ligeså lækre blå læder, den er bundet ind i. Begge maskiner anvender iøvrigt et udskifteligt Li-Ion batteri på 3×18650 celler, der giver en nominel spænding på 12,8 Volt og ca. 1500mAh. Hverken S7 eller netBook findes med dansk tastatur, men det er det nu nemt at råde bod på. Med f.eks. Macro5 definerer man 6 hotkeys, det kunne være Fn+j = æ, Fn+k = ø o.s.v. Vil man have et stort bogstav bruger man så Shift+Fn+j = Æ.

Faktisk var der planer om at lave netBook'en i en Nordic model ligesom 5mx'eren, men p.g.a. interne uenigheder i Psion (Psion Enterprise der laver netBook, ville have deres maskine ind, og Psion Computers Plc der laver alle de andre, ville have deres S7 ind) og en pris på omkring 13 af de store sedler, endte det med, at der slet ikke kom nogen overhovedet. Så vi er endt med UK modellerne. I det mindste kan man trøste sig med at det holder priserne nede.

Ligeledes i den helt anden ende af skalaen dukkede Revo op i 1999. Denne maskine blev lanceret som afløseren for Serie 3mx. Da den også har en opløsning på 480×160 punkter og størrelsesmæssigt ligner 3mx'eren, er det måske ikke så tosset endda. Men Revo'en adskiller sig meget fra både 3mx og sine mere nært beslægtede brødre 5mx og S7/netBook.
Den har selvfølgelig også en trykfølsom skærm og man kan roligt konkludere, at det er den bedste og klareste skærm Psion til dato har monteret på en computer, men prisen har så været, at der ikke længere er backlight om bord. Dette skyldes, at der er anvendt en helt anden teknik end på S5 og 5mx og for den sags skyld også S7/netBook. Psion's begrundelse for dette har været, at når det er så mørkt at man ikke længere kan se hvad der står på skærmen, så kan man alligevel heller ikke se tasterne. Nå ja, det kan der måske være noget om, men det havde jo været rart hvis...

Som 5mx kører Revo også med ER5 og bruger ligeledes en ARM 710T processor på 36,864MHz. Men der er ingen udvidelsesmuligheder, og med kun 8MB RAM kan den ikke helt klare sig mod sine større brødre i det lange løb. Det er nok heller ikke meningen, da den henvender sig til en anden målgruppe, og her dækker den til fulde deres behov.

I forhold til de designmæssigt meget klodsede S5 og 5mx, er Revo'en noget af en frækkert. Kurverne er runde og bløde og maskinen virker meget indbydende. Revo'en har en lidt anden programsammensætning, der nøje er tilpasset målgruppen. Der er udeladt noget og tilføjet noget andet. Som S7 og netBook har Revo også et genopladeligt batteri, men dette er fastmonteret og er af typen NiMH.

Som sidste skud på stammen kom Revo Plus i 2000. Den havde fået 16MB RAM, en WAP browser og Opera, ellers lignede den fuldstændig den gamle Revo.

Herefter er det ikke lykkedes at komme med nye produkter, selvom kravene og efterspørgslerne har været klare nok. Psion har hele tiden undskyldt sig med forklaringer om at teknologien ikke var tilstede eller at der ikke var tilstrækkelig med efterspørgsel fra brugerne. En klar indikering af et firma i krise.

HVAD BETYDER SÅ SIBO & EPOC?

Mange har gennem årene undret sig over hvad SIBO & EPOC egentlig står for. Er det et akronym som f.eks. DOS (Disk Operating System) eller OS/2 (Operating System/2)?. Nej, det er det ikke, selvom onde tunger har fremført påstande som: Exellent Piece Of Cheese m.m.
Med forbehold for at tage fejl, mener jeg, at det rigtige er, at EPOC er en forkortelse for epoch (= epoke) og dette falder jo i tråd med hele ånden omkring Psion, men dette er aldrig blevet bekræftet fra officiel side. SIBO derimod står for SIngle Board Organizer.
Selvom det så er lidt svævende hvad EPOC betyder, så ligger det til gengæld fast, at det er en beskrivelse af den arkitektur, der benyttes i disse maskiner.

SIBO er en hardware- / softwareplatform, der er optimeret til batteridrevne, transportable computere. SIBO er designet til at give minimal størrelse, vægt og strømforbrug. De vigtigste nøgleelementer i arkitekturen er som følger:

- Et avanceret strømstyringssytem, der individuelt kan strømforsyne enkelte systemmoduler under softwarekontrol.
- Solid State Disks, lynhurtige chipbaserede baggrundslager enheder uden bevægelige dele.
- Et højhastigheds, synkront seriel interface til eksterne enheder (Megabit hastigheder).
- Baseret på Intel 80×86 processor familien.
- Hardwarebeskyttelse mod systemnedbrud forårsaget af enkeltprogrammer, der overtræder systemreglerne.
- Real timer ur.
- Systemsoftware indbygget i ROM.
- Grafisk LCD-skærm.
- ISDN combo digitalt lydsystem (ikke alle maskiner).

EPOC er et meget avanceret og umådeligt kompakt operativsystem, der er designet til SIBO arkitekturen. EPOC er væsentlig mere avanceret end DOS og minder på mange områder mere om kernen i OS/2 eller Windows 95/98/2000/ME/NT/XP, på trods af sine meget beskedne krav til hardware og lagerplads. De vigtigste nøgleelementer i EPOC er følgende:

- Ægte (pre-emptive) multitasking (à la OS/2 og Windows 95/98/2000/ME/NT/XP).
- MS-DOS kompatibelt filsystem.
- Installerbart filsystem, inklusive adgang til filer på tilsluttede computere.
- Asynkrone services (muliggør avanceret I/O og event håndtering).
- Understøttelse af client-server arkitektur.
- Omfattende I/O system med mange indbyggede I/O enheder.
- Dynamisk installerbare device drivere (skal kun indlæses, når de skal bruges).
- Reentrant (flere programmer kan anvende samme funktion samtidig) funktionsbibliotek.
- Flere processer af samme program deles om en kopi af koden.
- Understøttelse af objektorienteret programmering.
- Dynamiske link libraries med deling af kode.

Bemærk, ved overgangen fra Series 3 til Series 5 ophørte muligheden for at kunne få adgang til eller se filerne på tilsluttede computere.

FORSKELLEN MELLEM SIBO & EPOC

SIBO maskinerne har til trods for deres mange gode fortrin, en masse begrænsninger. De er som følger:

- Filnavne på maksimalt 8 tegn plus 3 i forlængelsen (extension).
- Der kan maksimalt installeres 50 programmer i systemskærmen ad gangen. Der kan godt befinde sig flere programmer i bibliotekerne, men de kan så først installeres, når andre er afinstalleret.
- Ved blød nulstilling (soft reset) skal alle programmer geninstalleres. Data og programmer forsvinder dog ikke.
- Der kan ikke vises forskellige typografier i dokumenter.
- Der kan ikke indsættes objekter i dokumenter.
- Tekstdokumenter - maksimalt 40kB eller 1800 afsnit, afhængig af hvad man opnår først.
- Databasen kan maksimalt indeholde 65536 poster og den enkelte post kan maksimalt være 4kB.
- Regneark kan maksimalt være 40kB.
- Programdokumenter kan maksimalt være 40kB.
- Ved programmering i OPL er der i afvikling af programmet et loft ved 64kB, det såkaldte 64kB limit. Dette har stor betydning for 3. parts programmer, da det afgør hvor mange funktioner, poster o.lign. sådan et program kan håndtere.
- OPL databaser indeholder kun et enkelt register, som dog kan have flere felter.
- Programmer der er programmeret i OPL kan kun være på et sprog - d.v.s., at hvis sproget er dansk, vil programmet være på dansk på alle maskiner, også tyske og engelske. Af den grund er næsten alle shareware og freeware programmer på engelsk.
- Programmer der er programmeret i C kan godt være på flere sprog, men de vil installere sig på maskinens sprog. F.eks. er maskinen dansk, installeres programmet på dansk, og er maskinen engelsk, installeres det på engelsk. Der er ikke mulighed for selv at vælge sprog.

SIBO maskinerne har trods de nævnte begrænsninger alligevel nogle funktioner, som ikke findes på Series 5 og frem.
- Som før nævnt, mulighed for både at se og få adgang til filer på tilsluttede computere.
- Understøttelse af RTF-formatet.

Drevene i SIBO benævnes M for det interne, A og B for SSD'er. Uden at gå i dybden, kan det nævnes at installation af programmer generelt sker således:

Selve programfilen (*.app eller *.opa) kopieres til APP biblioteket. I nogle tilfælde skal underprogrammer kopieres til underbiblioteker i APP, f.eks. APPTools. Ikonet (*.pic) kopieres til OPD biblioteket. Ligeledes fonte og OPL databasefiler (*.fon og *.odb). Herefter installeres programmet fra systemskærmen.

Databasefiler (*.dbf) befinder sig i DAT biblioteket.
Tekstdokumenter (*.wrd) befinder sig i WRD biblioteket.
Tekstskabeloner og printerdrivere (*.wdr og *.pdr) befinder sig i WDR biblioteket. Man skal absolut ikke bytte rundt på disse filer.
OPL filer som indeholder programkoden (*.opl) befinder sig i OPL biblioteket.
Oversatte OPL-programmer uden ikon (*.opo) befinder sig i OPO biblioteket.
Oversatte OPL-programmer med ikon (*.opa) befinder sig i APP biblioteket.
IMG-programfiler (*.img) befinder sig i IMG biblioteket.

EPOC maskinerne har ikke alle disse begrænsninger, men dog skal man være opmærksom på følgende:
- Filnavne på maksimalt 255 tegn. Drejer det sig om brugerfiler der oprettes i programmer, skal disse som hovedregel ikke have en forlængelse (der er undtagelser), da EPOC benytter noget der hedder UID (Unique Identifier), hvilket er et 32-bit nummer som kodes i programmet, og derfor genkender sine egne filer. Er det derimod programfiler, skal disse stadig have en forlængelse.
- Der kan maksimalt være 49 filer i roden.
- På grund af en softwarefejl kan den private ordbog i Spell (User.dic) kun indeholde ca. 800 ord eller ca. 9kB. Overskrider man dette, bliver filen korrupt og man mister alle sine ord, da Spell starter forfra.
- ER5 maskinerne understøtter vCard standarden og IrOBEX protokollen, men i begrænset omfang. Derfor er det kun muligt at sende ét visitkort fra Contacts eller én post i kalenderen ad gangen via infrarød til andre PDA'er, f.eks. Palm og WinCE eller Pocket PC, da disse også understøtter dette. Dog kan man ikke sende filer o.lign. til disse. Dette skyldes, at IrOBEX standarden ikke var fuldt ud fastlagt ved lanceringen af EPOC maskinerne og de fik kun de basale funktioner med. Med et 3. parts program, PlBeam kan man dog nemt overvinde dette. Skal man sende til andre EPOC maskiner er der ingen begrænsninger.
- ER1, ER2, ER3 og ER4 maskinerne kan kun sende én fil ad gangen via infrarød. ER5 understøtter multiple filoverførsler via infrarød.
- ER1, ER2, ER3 og ER4 maskinerne kan kun køre i 4 gråtoner modus. ER5 kan køre i 16 gråtoner modus. For at opnå dette kan man enten installere 16GreysINI.sis eller kopiere Wsini.ini fra Z:\System\Data til C eller D:\System\Data, fjerne skrivebeskyttelsen og med en editor (f.eks. RMRText) skrive - WINDOWSMODE GREY16 - gemme filen, hvorefter maskinen skal have en blød nulstilling, før dette kan træde i kraft. Dog skal man være opmærksom på, at maskinen bliver virkelig langsom af dette.

En stærk forbedring i EPOC OPL er understøttelsen af DBMS (Database Management System) databaser, hvilket betyder, at de udover at kunne indeholde flere registre, også er langt mere effektive end SIBO OPL databaserne.

Programmer der er programmet i enten C, C++ eller OPL kan være på flere sprog. Ved hjælp af sprogressource filer (*.rsc) kan der laves ligeså mange sprogversioner, man ønsker (nogle programmer er oversat på helt op til 15 sprog). Ved at pakke det hele i SIS formatet, kan brugeren selv bestemme sprogversion ved installation, da dette er uafhængig af maskinens sprog.

I EPOC er der bedre muligheder for at beskytte sit OPL program mod afkodning (med f.eks. SafeOPL eller OPLProt). Dette er især vigtigt i forbindelse med shareware programmer. Desuden giver EPOC OPL mulighed for at lave sine programmer UID-afhængig, så den tildelte UID-kode kun virker på denne ene maskine. Nogle shareware forfattere foretrækker denne metode, da der ikke kan snydes med koden. Ulempen er imidlertid at der skal registreres påny hver gang maskines udskiftes. Generelt fraviger hovedparten af forfatterne dog denne løsning.

Drevene i EPOC benævnes C for det interne, D og E for CF kort. Installationen af programmer er meget nemmere i EPOC, idet det i de fleste tilfælde sker via en SIS (Software Installation System) installation. Dette er en enkelt fil, der indeholder alle nødvendige filer og i princippet fungerer som en setup.exe eller install.exe fil i Windows miljøet. På den måde sikrer man bl.a. at vigtige OPX-filer ikke overskrives af ældre udgaver (EPOC fungerer på den måde, at et nyere program der kræver f.eks. Sysram1.opx v5.20 ikke kan køre med Sysram1.opx v5.0, mens det ældre program sagtens kan køre med den nyere version). Alt dette sikres i SIS-installationen.

Generelt er det også mere overskueligt, hvor programfilerne befinder sig. F.eks. vil et program med navnet Navigator blive installeret i :\System\Apps\Navigator og kan installeres på enten C, D eller E drevet. Dog vil initialiseringsfilen (Navigator.ini) til enhver tid blive placeret på C drevet. Ved mere komplekse programmer såsom EPOC runtime for Java, Opera, Web, Route Planner ME o.lign sker der installation af filer i mange forskellige systemmapper, men da det ikke er noget man skal rode i, betyder det ikke noget.

Med gode værktøjer såsom Macro5, ExtrasBar, Merlin og Assistant kan man konfigurere sin Psion efter behag, f.eks. ved at gemme sine mange filer væk i en undermappe og hente dem frem med en enkelt genvejstastekombination.

FREMTIDEN

Hvis Psion havde truffet de rigtige beslutninger, er der ingen tvivl om, at de stadig kunne have spillet en toneangivende rolle på PDA markedet. F.eks. en håndholdt med farveskærm, 32MB RAM, indbygget modem (Psion Connect laver jo selv nogle af verdens bedste modemer), enten ER5 eller helst ER6 og det ville have været en killer maskine.
For såvidt var Psion da også begyndt på denne udvikling. Sammen med Motorola var man i gang med at udvikle en kombination af PDA og mobiltelefon under navnet Odin. Den skulle både have Bluetooth, GPRS og WAP. Men under udviklingen trak Motorola sig uventet ud af projektet, og overlod det hele til Psion, der proklamerede at de ville føre det videre alene.

Men omkostninger til sådan et projekt er enorme og i juli 2001 revnede ballonen da også. Psion udsendte en pressemeddelelse, hvori de redegjorde for deres beslutning om at stoppe al udvikling af nye PDA'er. Den nuværende produktlinie ville blive opretholdt i mellem 6-12 måneder, hvorefter den også ville blive indstillet og Psion ville trække sig helt ud af PDA markedet. Eneste computer der fortsat ville blive fremstillet hos Psion (Psion Enterprise) var netBook, og den kan man vel dårligt kalde en PDA.

Med den beslutning er der ingen tvivl om at man svigter mange tusindvis af loyale Psion brugere verden over. Man har spået sin egen død, og med den forestående udsigt, er der sikkert mange potentielle købere der af forsigtighed vælger Palm, WinCE eller Pocket PC baserede maskiner. På længere sigt kan det måske også få betydning for Symbian alliancen. Den nye ER6 bygger på 3 licenser; Pearl til mobiltefoner - de såkaldte smartphones, Crystal til håndhåndte PDA'er med tastatur, og Quartz til håndholdte PDA'er uden tastatur (en form for Palm). Hvis ikke nogen vil producere Crystal-baserede maskiner, kunne man godt forvente at alliancepartnerne Nokia, Ericsson og Motorola ikke ville være interesseret i at bruge ressourcer på denne licens og meget hellere vil bruge ressourcerne på Pearl og mobiltelefoner, der jo er deres speciale. Overfor dette står Psion, som jo er computerspecialist og ejer en stor del af Symbian. Det vil ikke være i deres interesse at lade dette ske, men hvad hvis...

Jeg kan ikke kigge i krystalkuglen og spå om fremtiden, men med de informationer der er til rådighed, ser det ikke for lyst ud.

Kontakt: Jeg kan kontaktes via       GnuPG nøgle Copyright © Michael Degn, 2002-2022.  Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår som 2.5 Danmark Licens.

Tilbage til toppen Tilbage til SymbianOS Tilbage til forsiden