Jeg kan huske tilbage til Serie 3 tiden, hvor jeg
første gang stiftede bekendtskab med denne type spil. Da hed
det bare RISK i stedet. Conquête til Serie 5 platformen har
eksisteret siden 1998/1999, men kun i monokrom udgave. Nu, 10
år efter det første bekendtskab er det endelig
lykkedes at få farver i spillet.
Conquête er fransk og kan oversættes
til erobre, hvilket dette spil går ud på. Der kan
være fra 2-4 spillere. Disse kan være mennesker eller
computer.
Spillet indeholder 117 lande fordelt på 6
kontinenter, og det gælder om at erobre så mange som
muligt og samtidig eliminere øvrige modstandere.
Når man støder på et land som
enten er ledig eller tilhører en modstander kan man gå
i krig og forsøge at erobre det. I dette eksempel befinder
PSI-2 sig på Cuba og har 11 tropper. Næste land som er
ledig er USA, der har 4 tropper. Man allokerer så et antal
tropper til kamp, hvorefter kampen begynder.
Undervejs i spillet kan man gå ind i menuen
og få vist en statistik. Efterhånden som spillet
skrider frem, bliver den mere fyldestgørende.
I De berømtes sal kan man se high
scores.
Der er også mulighed for at tjekke sine
præferencer undervejs og eventuelt justere dem.
Når den sidste modstander er besejret,
fremkommer denne boks med en kort statistik over erobrede lande,
spillede runder, samlet score, og hvis der er tale om en ny high
score, hvilken plads denne giver.
Spillet er et strategispil og kan ikke sammenlignes
med spil som SimCity o.lign., men for denne type synes jeg det er
ganske udmærket. Det kan godt anbefales at prøve dette
underholdende spil. |